Stedet nævnes første gang i 1408, da dronning Margrethe I (1353-1412) var på en rejse i Jylland. Meget krongods var gået tabt under urolighederne i forbindelse med valget af hendes søn som dansk konge, og dronning Margrethe I ønskede at inddrage det tabte gods. En af de herremænd, der havde opført sig uanstændigt under urolighederne, var Niels Mikkelsen Krabbe, som måtte stå skoleret over for dronningen. Efter forhøret måtte Niels Krabbe afstå noget gods til Kronen, hvorefter han vendte hjem til sin lille borg i Salling, kaldet Nissum.
Niels Krabbe var næppe den første af slægten Krabbe på gården, som også herefter ned-arvedes i slægtens eje indtil midten af 1600-tallet. Niels Krabbes barnebarn, Lucas Krabbe, fik overdraget godset i 1483. Hurtigt derefter gik han i gang med at nedrive det gamle Nissum og opføre det nuværende Østergård – et af de ældste bevarede herregårds byggerier i Danmark.
Østergård overlevede Grevens Fejde, selvom borgerkrigen huserede slemt i området. Fejden var et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Opgøret blev vundet af den militære og økonomiske overklasse, men konflikten blev kompliceret af, at begge parter havde allierede uden for kongeriget.
Lucas Krabbes søn, Iver Krabbe, blev taget til fange 1534 af de oprørske bønder i slaget ved Svendstrup, men han blev sat fri igen ved Aalborg’s indtagelse i december samme år.
Da Lucas Krabbe døde i 1543, blev Iver Krabbe ny ejer af Østergård. Han var en ivrig fortaler for den protestantiske tro, som den nye konge, Christian III (1503-1559), havde indført i Danmark. Han var derfor anset af både kongen og rigsrådet og han fik frem til sin død i 1561 byttet sig til betydningsfulde len, som Kronen hidtil havde ejet.
Desuden blev Østergård tildelt birkeretten over det tilhørende gods. Det betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne dommerne og dermed indirekte få indflydelse på kendelserne. Østergård beholdt birke rettighederne frem til 1688.
Se mere på: www.herregaardsforskning.dk