14. December

14. December: Fra kælderen i nordfløjen, hvor der bage/ryge ovnen ses.
Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til 14. December

13. December

1. salen på sydfløjen var oprindelig et stort rum, nemlig riddersalen. På billedet ser man igennem sydfløjen med et vindue mod øst allerbagerst. Vinduet var oprindelig udgangen til en af i alt 4 “hemmeligheder”!
Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til 13. December

12. December

12. December: 1. sal i vesthuset var oprindelig eet rum. Adgangen til rummet var fra et trappetårn/svalegang i borggården. Den gennemhuggede åbning, der ses spor efter i muren, blev senere erstatter af et vindue (også tilmuret). Nogle murstensskifter øverst i væggen, over kalkmalerierne viser, at loftet en gang er hævet. Skillevæggen deler vesthuset. Væggen deler også det store, tilmurede vindue mod gården, der i 1500-tallet erstattede det lille vindue. Puds og kalkmalerier går omkring karmen. På rundvisninger er der mange der undrer sig over, hvorfor murværket/pudset ikke bliver istandsat? Forklaringen er selvfølgelig, at så vil den ældste del af bygningshistorien jo blive skjult! Bemærk også den charmerende kakkelovn!
Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til 12. December

11. December

Et billede fra et værelse på 1. sal, hvor et område med kalkmalerier er fritlagt. En nøjere undersøgelse har vist, at der findes kalkmalerier på størstedelen af ydermurene på 1. salen. Kalkmalerierne er samtidige med kalkmalerierne i Åsted Kirke og lavet i sidste halvdel af 1500 tallet.
Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til 11. December